Re-Evolution

(

B

)

En personlig fortælling om livet og døden i det store og lille perspektiv

1
No items found.

RE-EVOLUTION er en forestilling om selveste livet og døden, fortalt med udgangspunkt i hovedperson Emils virkelige liv, som barn af døve forældre. Historien tager udgangspunkt i Emils far, som et billede på det sidste skridt i vores alle sammens evolution.

Det er næsten ufatteligt, at alt omkring os, fra asteroider til blåhvaler, fra sorte huller til babyer, er et resultat af så mange tilfældigheder, naturlove og evolution. Et univers, der på én gang er i konstant opløsning og skaber super-komplekse organismer.Velkommen til RE-EVOLUTION! Her oplever du evolutionen gennem Emil og sin fars liv, hvor den personlige fortælling og fiktion, fra kærlighed og angst, til 9/11 og konspirationer smelter sammen i videnskab og refleksioner.

RE-EVOLUTION er mødet mellem dans og videnskab, fortælling og facts, groteske billeder og fængende historier. Et sammensurium af mørket og lyset, livet og døden. Og bananer.Forestillingen er inspireret af historikeren Yuval Noah Harari, historiker og aktivist Rutger Bregmann og antropologen David Graeber. Den giver bud på, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. For selvom evolution ikke forklare meningen med tilværelsen, kan den i det mindste give os svar på, hvordan vi som mennesker og samfund er kommet hertil - og heri ligger der måske også noget af svaret på, hvad meningen med det hele er?

HR. EMIL vandt Teaterbattle 2021 og har i sin videre udvikling af forestillingen inviteret to talentfulde medspillere ombord på RE-EVOLUTION. Forestillingen er for dig, der er træt af hverdagens ubetydelige bagateller, dig der sidder fast i fnidder og drama, dig der føler dig fanget i et spind af ligegyldige mikroproblemer. For dig, menneske, der ønsker at kigge op, mærke din hjerne og se det hele i et nyt lys.

Spillesteder:

Teater Momentum (2022), BaggårdTeatret (2023)

Kreditering:

Idé, manuskript og skuespil: Emil Nygård | Performer, dramaturgi og visuals: Iben Damkjær | Lyd og lys: Baldrian Sector

Støttet af:

Beckett-Fonden | Kulturregion Fyn